Koncert søndag 15. november kl 15

Jesuskirken er desværre AFLYST

SILVA

I programmet SILVA beskæftiger vokalensemblet Swe-Dames sig med musik med skovtema for damekor.

Særligt i den tyske romantik spiller skoven en central mytologisk og symbolsk rolle, især hos digtere som Eichendorff, Tieck eller brødrene Grimm, og den optræder på den måde hyppigt i musik af komponister som Brahms, Mendelssohn eller Schumann.

 

I eventyr, sagn og fortællinger fungerer skoven som kontrast til oplysningstidens byliv, som modpol til det rationelle og menneskets fremmedgørelse fra dets oprindelige natur.

Skoven bliver stiliseret som et sted til længsel og som symbolsk overgang mellem det kulturbundne og det oprindeligt dyriske. Den er samtidig et farligt sted såvel som et sted, hvor man kan finde sig selv; for den genspejler det ubevidste, og gennem konfrontationen med det ubevidste kan man opnå indblik i ens eget selvs dybere hemmeligheder.

 

Denne tematik finder vi også i Schumanns „Zigeunerliedern”, hvor hovedpersonen bliver tiltrukket af de ekstatisk dansende „fremmede”, som ganske vist forbliver uvirkelige for ham, men samtidigt udøver en dæmonisk dyrisk tiltrækning på ham.

I „Wandl ich in dem Wald des Abends“ befinder hovedpersonen sig ligeledes i skoven, som genspejler hans sjælelige tilstand: Den oplevende beskriver en bevidsthedstilstand, som svæver mellem realitet og indbildning, mens indtrykkene fra naturen sammenblandes med hans længselsfølelse. Skoven bliver et udtryk for følelsen af det sjælelige, men samtidig forbliver den kulisse for en uvirkelig og uvis situation.

I sange som „Die Müllerin“ eller „Der Bräutigam“ bliver hovedpersonens emotionelle indre liv på samme måde projiceret på den ydre natur. I dette tilfælde er det den buldrende vind, som den bedragne Müllerin kan identificere sig med.

 

Dog også i enklere scenerier tjener skoven som kulisse og sindbillede på menneskets oprindelige natur, f.eks. i „Er ist's“ eller i folkelige sange som „Der Mond ist aufgegangen“ eller „I skovens dybe stille ro“. Der hentyder den natlige skov ofte mindre til naturens dæmoniske farlighed, til gengæld mere til forgængeligheden, det uudsigelige og det uforklarlige.